Denne hjemmeside bruger cookies til trafikmåling (3. parts-cookie), statistik, markedsføring og optimering af navigation på siden. Hvis du klikker videre, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her
Orglet
Orglet er bygget i 1966 af Troels Krohn, Hillerød med 21 stemmer fordelt på hovedværk, brystværk og pedal.
I 1991 fik orglet en gennemgribende ombygning af P. Bruhn & Søn, Årslev pr. Rødekro.
Maj 2017 påbegyndes så den helt store renovering og ombygning af kirkens orgel. Den 1. maj pakkes orglet ned i et utal af kasser og køres til Åbenrå - til Marcussen & Søn orgelbygger, som skal forestå renoveringen.
Palmesøndag den 25. marts 2018 indvies det nye orgel ved en festgudstjeneste med Treenighedskirkens Drengekor, reception og efterfølgende koncert.
Hjemmeside: marcussen-son.dk
Indvielse Palmesøndag
En fantastisk dag med orgelindvielse. Gudstjeneste med drengekor og uropførelse af Per Günthers ”Palmesøndagsintroitus” og ny salme med tekst af Jens Simonsen - fyldt med orgel- og musikmetaforer. Derefter koncert med Boris og BarokBand med musik fra bl.a. Harry Potter, Toy Story, Indiana Jones og Snehvide - alt sammen til ære for det skønne nye instrument.
Arbejdsuge 5
Arbejdsuge 4
Arbejdsuge 3
Arbejdsuge 2
Den 2. arbejdsuge den 15. til 19. januar er slut - nu kan man tydeligt se, hvordan det kommer til at se ud med det stykke af orglet som sidder ud i kirkerummet, rygpositivet.
Orglets spillebord rykkes ind mod selve instrumentet og skaber plads til at korets dirigent, Lone Gislinge, kan lede koret på en ideel plads midtfor, mellem rygpositivet og orgelbænken.
Om søndagen den 21. januar var der Nytårskoncert i kirkerummet med over 200 deltagere - det kunne kun lade sige gøre fordi "orgel folkene" havde ryddet utroligt fint op. Tak for det :)