Kirkekunst i glas og beton

De store trekantede ruder i glasmosaik er i kunstnerisk henseende det mest betagende ved Treenighedskirken. Kunstneren er Jens Urup Jensen, som er født og opvokset i Esbjerg. I det følgende bringer vi først hans egen introduktion til billederne og dernæst en tolkning af deres symbolik. 

En tolkning af Carl Lomholt

"Den moderne, abstrakte kunst vil for det meste rumme mange forskellige tolknings-muligheder. Der er dem, der mener, at så egner den sig ikke til at give udtryk for det budskab, som kirken står for og skal forkynde. Jeg er af den modsatte opfattelse, fordi det budskab, som kirken har at bringe, netop er alt andet end noget ligefremt og selvfølgeligt!
 
Når jeg i det følgende forsøger at tolke Jens Urup Jensens store glasmosaikruder, så gør jeg det uden særlige kunstneriske forudsætninger, blot som en, der ofte kommer i kirken, og for hvem det hver gang har været en fornyet inspiration at betragte disse ruder. ? Men det skal understreges, at den forståelse af billederne, der her gives udtryk for, kun bør stå som en af flere mulige.
 
Kunstneren har selv forklaret, at mosaikkerne er opbygget over hovedtemaet: jul (det nordlige gavlvindue), påske (mod øst), pinse (mod syd), mens det fjerde billede, som indrammer orglet, symboliserer Livets vand.

Jens Urup Jensens introduktion til billederne

"Kirkens form er krystallinsk. Over en flad kasse af gule mursten hæver loftet sig, foldet i stjerneform, så der fremkommer fire trekanter, 7,5 meter i højden og 13 m ved grundlinjen. Billederne er således i virkeligheden vægge eller gavle, der indgår som væsentlige elementer i arkitekturen.
 
Det billedtema, jeg har arbejdet med, er: jul, påske og pinse, kirkeårets tre store højtider. Enkle symboler, som motiverer det store format og giver dem den indholdsmæssige balance i rummet, som er nødvendig. Symboler, som må bearbejdes, splittes og brydes ned, førend de bliver levende og kan fremstå som et sandt billede, en transformering, som bringer billedet over i en ny tilstand, en abstraktion, som dækker oplevelsen. Til det fjerde billede, som indrammer orglet, er temaet Livets vand.
 
Cementen, som rent praktisk skal forbinde de enkelte stykker glas, må naturligvis også udnyttes kunstnerisk. Den kan fra at være en ganske tynd linje, brede sig ud, så den får karakter af en flade og omslutter små stykker glas eller linjer af glas, som derved bliver intenst lysende. Cementen betyder altså lige så meget som glasset, de to materialer skifter roller, snart dominerer det ene, snart det andet. Derved opstår en rytme, som er med til at give billedet liv."

Jens Urup Jensen


Juleruden

© Jens Urup Jensen / COPY-DAN, BILLEDKUNST 20010291

Det, der først fanger blikket i juleruden, er den store, røde stjerne, Betlehemsstjernen i det øverste felt. Fra den mørke nathimmel kaster den sit lys ud over verden, og her ser man ikke den lille by Betlehem, men hele universet for sine øjne ? klodernes dans i rummet, stjernerne og mælkevejen, og over det alt sammen denne ene store stjerne som tegnet på Frelserens komme til verden. Således forbinder dette billede Matthæusevangeliets enfoldige fortælling om stjernen, som ledte de vise mænd til barnet i Betlehem, med Johannesevangeliets storslåede forkyndelse af, at Kristi menneskevordelse betegner den nye skabelse: ?I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud? Alt er blevet til ved det, og uden det blev intet til af det, som er? Og ordet blev kød og tog bolig iblandt os -.? (Johs. kap. 1).


Påskeruden

© Jens Urup Jensen / COPY-DAN, BILLEDKUNST 20010291

I midterruden over alteret samler symbolikken sig om det blodrøde kors på Golgata-højen, som også farves af blodet. Ved hjælp af blå og violette skyggevirkninger er korset yderligere fremhævet, så det ligesom nærmer sig den, der fæster sit blik på det. De to røverkors ? i gule og gulbrune farver ? bliver stående halvt skjult under kirkens tagkonstruktion. Mørke linjer, som fra alle sider skærer sig på kryds og tværs ind mod korset i midten, får en til at tænke på det drama, der udfoldede sig omkring Jesu kors. Hvorimod de stærke lysende farver, som danner baggrund i hele motivet, antyder opstandelsens glæde.


Pinseruden

© Jens Urup Jensen / COPY-DAN, BILLEDKUNST 20010291

Pinsemotivet i kirkens sydlige gavlrude karakteriseres af de tolv røde ildtunger, spredt over hele rudens trekant. Motivet er hentet fra Apostlenes Gerninger, kap. 2: ?Da pinsedagen var kommet, var de alle forsamlede med hverandre. Da lød der med ét fra himmelen en susen som af det vældigt åndepust, og den fyldte hele rummet, hvor de sad. Og der viste sig for dem tunger som af ild, og de fordelte sig og satte sig på hver enkelt af dem. Og de blev alle fyldt af Helligånd, og de begyndte at tale i andre tungemål, efter hvad Ånden indgav dem at forkynde.? Om disse apostle har evangelisten Johannes fortalt, at de i tiden efter Jesu død holdt sig bag lukkede døre af frygt. ? Så fortæller denne glasmosaik nu, hvad pinsebegivenheden betød: at Guds Ånd gav de bange apostle mod til at bryde ud af deres isolation for at forkynde evangeliet om den opstandne Kristus. Nu er de ikke længere spærret inde med deres angst, men spredt rundt om på Jerusalems gader og pladser ? ja, de er spredt ud over hele verden, alle vegne hvor Helligånden tænder sin pinseild.

Jul, påske og pinse har Urup Jensen angivet som tema for disse tre billeder. Hvis man tænker på det perspektiv, som blev antydet i tolkningen af den første rudes symbolik ? den nye skabelse ? kunne man angive de tre hovedmotiver som: Gud Skaber, Guds Søn og Gud Helligånd. Så svarer ruderne til husets navn, Treenighedskirken.


Livets vand

Endelig har vi over orglet det motiv, som kunstneren kalder Livets vand. Den brede strøm fra oven forgrener sig i et utal af mindre bække. ? Billedet kunne illustrere et par linjer i en salme af Grundtvig, hvor dråbens ord kaldes for kilde og flod:

Kilden er én og floden med
er end småbækkene mange.


Afslutning

Om Urup Jensen selv ville tolke sine billeder på lignende måde, som det her er forsøgt, ved jeg ikke. Det ville han vel næppe. Men jeg er ham taknemmelig for, at han har nøjedes med at angive grundmotiverne ? og derved givet os andre frihed til at danne os et mere detailleret indtryk af dem. I modsætning til så mange traditionelle billeder, der hænger rundt om i kirkerne, gælder det om disse kunstværker, at man kan aldrig blive færdig med dem. ? Det kan man heller ikke med det evangelium, som har givet inspirationen til dem.
 
Hver aften er ruderne oplyst indtil midnat til glæde for alle, som kommer forbi kirken i de mørke timer. Men den, som vil have virkeligt udbytte af at betragte disse mosaikbilleder, må se dem fra kirkens indre i dagslys ? helst i skumringen eller i gråvejr. Da træder materialernes brydninger og spillet mellem de stærke farver og de fine nuancer klarest frem."

Carl Lombolt