Sorggruppe for unge

For unge mellem 15 - 25 år 

GRUPPEN ER ET ÅBENT TILBUD. DET ER GRATIS FOR DIG AT VÆRE MED.

* aldersgruppen er ikke fastlåst og kan svinge med et par år plus og minus.

Sorggruppe for unge

Når vi rammes af døden, kan det være svært at forstå, hvordan man kan LEVE VIDERE.
I sorggruppen møder DU andre unge, som også ved hvordan det er at miste en, som havde stor betydning for ens liv.


Med udgangspunkt i dine ønsker tager vi forskellige emner op som f.eks.: 

   -  Minder om den du har mistet
   -  Fortællingerne om den du har mistet
   -  Forandringer i familien
   -  Din uddannelse eller dit job
   -  Forholdet til kæreste og venner
   -  Tabsrelaterede følelser  

HVOR: i skovstuen i Treenighedskirken

HVORNÅR: 18 sept., 9. okt., 20. nov., 18 dec.

HVORDAN: Du aftaler med Charlotte Gade, at du kommer. Der er snacks og drikkevarer ved møderne og der vil være mulighed for at spise aftensmad fra kl 17, hvis du melder dig til tirsdag morgen.

MÅLGRUPPE: Unge mellem 15 - 25 år* der har mistet en betydningsfuld anden. 
Om det er længere tid siden du har mistet, eller du står midt i sorgen er ikke afgørende for at deltage. 
Det at bære på en sorg, du måske ikke har fået mulighed for at få talt ordentlig igennem, kan medføre at du isolerer dig, føler dig anderledes eller at tingene opleves traumatiske. 

HVAD SKER DER I GRUPPEN?
Møderne starter altid i kirkerummet, hvor der er mulighed for at tænde et lys i lystræet. Det er deltagerne, der bidrager til mødet og sorggruppelederen styrer samtalerne.

Tidligere deltagere udtaler om sorggruppen:

-”Det gør en forskel at møde andre i samme situation. Man genkender følelser som de andre har og får lyst til at tale om det. Man er ikke alene.”
-”Der er en god stemning, hvor der er plads til både grin og gråd.”

HVEM ER JEG:
Charlotte Thea Gade 
Sorggruppeleder 

Charlotte arbejder til dagligt som sognepræst ved Treenighedskirken 
Gennemført sjælesorgsuddannelsen på Præsternes efteruddannelse 
Tlf.: 50 88 20 71 

* aldersgruppen er ikke fastlåst og kan svinge med et par år plus og minus. 

20nov kl. 17:30

Sorggruppe for unge

ved Charlotte Thea Gade

18dec kl. 17:30

Sorggruppe for unge

ved Charlotte Thea Gade