ÅBEN SOGNEREJSE TIL ISRAEL OG PALÆSTINA i 2019

21. - 30. oktober 2019:

Israel og Palæstina er kontrasternes land. Her står gamle ruiner væg til væg med moderne nybyggede skyskrabere, den ortodokse jøde og fotomodellen deler gadebilledet og i løbet af få kilometer ændrer landskabet sig fra ørken til frugtbart land. Midt i disse kontraster findes de steder, du læser om i bibelen og ofte hører om i medierne. Der findes næppe noget sted på jorden, der er mere interessant og udfordrende - både kulturelt, historisk, arkæologisk, politisk og religiøst.

På denne rejse besøger vi landet, hvor bibelhistorien bliver til konkrete steder, og hvor vi bogstaveligt talt kan gå i Jesu fodspor. Vi oplever også det moderne Israel og Palæstina, kulturen og naturen.

Dette er en rejse med udgangspunkt i Treenighedskirken i Esbjerg.

Rejselederen kommer fra dette område, og nogle af rejsedeltagerne vil kende hinanden på forhånd.
Alle er meget velkomne.

Sognepræst Charlotte Gade og rejseleder for Unitas Rejser Flemming Rishøj deltager.

Læs mere her >>


PASSIONSSPILLET I OBERAMMERGAU I 2020

Så har vi fornøjelsen at præsentere vores sognerejser til Passionsspillet i Oberammergau i 2020 i samarbejde med Riis Rejser. Turen foregår fra søndag den 29. september til torsdag den 1. oktober 2020.

Kom med og oplev en helt særlig begivenhed, der kun kan opleves hvert 10. år. 

Historien om Passionsspillet begynder i 1633. Midt under 30 års krigen, efter månedlange lidelser og død af pest, lovede befolkningen i Oberammergau, at man hvert 10. år ville opføre Jesu Kristi lidelseshistorie. I pinsen 1634 opfyldte man for første gang det lovede tilsagn. Allerede i midten af 1800-tallet kom tilskuere fra store dele af Tyskland for at se spillet, tiltrukket af den store kraft og udstråling, hvormed spillet blev opført.


I år 2020 opføres spillet for 42. gang, et enestående spil som gennem århundreder har præget befolkningen i Oberammergau.Hen mod 2000 medvirkende opfører på fem timer, på den imponerende friluftsscene, beretningen om Jesus fra Nazareth.

Næsten halvdelen af Oberammergaus befolkning spiller med stor lidenskab med i historien om denne mand, hvis budskab i over 2000 år har givet utrolig livskraft og forhåbninger til mange mennesker. Lidelseshistorien begynder med Jesu indtog i Jerusalem, korsfæstelsen og døden på korset og hans opstandelse.Over en periode på 10 måneder vil skuespillerne Jesus, Maria, Pontius Pilatus, apostlene, børnene, soldaterne og præsterne gennemarbejde og prøve teksterne, og orkestret, sangere og sangerinder vil indstudere den enestående musik af komponisten Rochus Dedler.

Det er vigtigt for os at understrege at Riis Rejser kun har billetter i bedste kategori til Passionsspillet.
Læs meget mere om Passionsspillet på passionsspiele-oberammergau.de

Fra Treenighedskirken deltager sognepræst Charlotte Thea Gade og menighedsrådsformand Peter Hundebøll.

Kontakt: Peter Hundebøll, mail: peterh@fdf.dk eller tlf. 2944.3999.

Se indbydelsen her >>