50 års kirkejubilæum

Treenighedskirken 1961-2011
 
Fra torsdag den 10. november til tirsdag den 15. november 2011 fejrede vi kirkens 50 års jubilæum med festgudstjeneste og musik, koncerter for børn og voksne, præsentation af Per Günthers bog om Treenighedskirken, hyggelig mortensaften og indslag med en række af kirkens tidligere ansatte præster. 
 
På denne side kan du læse, hvad vi skrev på hjemmesiden i den anledning. Du kan se billeder fra de forskellige dage i festugen ved at vælge punkterne i venstre side.
 

Lidt om Treenighedskirken

Treenighedskirken blev indviet den 12. november 1961. Treenigheds Sogn blev udskilt fra Zions Sogn, hvis sognepræst K. Brask var en af ildsjælene bag kirkebyggeriet. Pastor Frede Bøss blev kirkens første sognepræst og havde sit virke her fra 1961 til 1990. Arkitektkonkurrencen blev vundet af to lokale arkitekter Knud Thomsen og E. Flagsted Rasmussen. Kirken blev bygget med gule sten og glas med kobbertag.
 
Du kan læse mere om kirken her

Udstilling

Udover det flotte jubilæumsprogram var der en UDSTLLING under jubilæet.
 
Den var ophængt i den lange gang op mod Skovstuen.
Her var store plancher med fotos i stort format fra kirkens 50 års historie.
 
Desuden var der en montre med forskellige historiske effekter: en platte fra Bing og grøndahl med Treenighedskirken, en jubilæumsmønt med kirken på, en dug med Treenighedskirken på, covers fra Treenighedskirkens Drengekors plader og CD´er, og hvad der måtte være udlånt ellers i denne forbindelse.
 
Hedvig Nielsen havde udlånt sit flotte broderede vægtæppe, som hænger i samme udstilling. Når man så det, kunne mange af os nikke genkendende, for tæppet er nøjagtig magen til det, som tidligere hang inde i kirken, og som fløj væk under orkanen.
 
- Og så lige kirkeklokken: den første kirkeklokke, som blev brugt i Treenighedskirken, var venligt udlånt af Fiskeri- og Søfartsmuseet og kunne ses i kirken i jubilæumsugen. Læs mere om klokken hér

Ikke kun om søndagen....

Sådan lyder titlen på organist Per Günthers bog om Treenighedskirkens 50-årige historie.
 
Bogen udkom torsdag den 10. november 2011 i anledning af kirkens 50 års jubilæum.
 
Bogen er en levende og varm skildring af Treenighedskirkens historie med mange iagttagelser og glimt af hverdag og søndag i kirken. Treenighedskirken var den første af de ?nye? kirker i byen, og den blev med det samme kendt som en lidt anderledes kirke. De første år var der virkelig megen opmærksomhed på Treenighedskirken. De første mange år var en pionertid med pastor Bøss som en markant og afholdt prædikant. Og fra 1964 blev det nyoprettede Treenighedskirkens Drengekor en vigtig del af kirkens liv og hverdag. Og musiklivet med korsang og koncerter blev en inspiration ikke blot for Treenighedskirkens kirkeliv, men vidt ud over den lokale sammenhæng.

Ingrid Lisby Schmidt




Kor og musik

Læs om Treenighedskirkens Drengekor her


Læs om Gospellers her


FDF i Esbjerg

Fritid med indhold for børn og unge - med masser af aktiviteter i det fri - læs mere her.


De grønne pigespejdere

Fritid med mening. Læs mere om deres aktiviteter her.