Bisættelser og begravelser

Ved dødsfald melder der sig en masse spørgsmål.

 

I dagene efter et dødsfald skal man som pårørende midt i sorgen tage stilling til en masse spørgsmål og ordne mange praktiske ting. De fleste henvender sig til en bedemand for at få hjælp til det praktiske i forbindelse med dødsfald og begravelse.

 

Dødsfaldet skal anmeldes til begravelsesmyndigheden, det vil sige sognepræsten eller kirkekontoret i det sogn, hvor den afdøde havde bopæl. Du finder blanketten ”Anmodning om begravelse eller ligbrænding” på www.borger.dk under  Dødsfald og begravelse-> Begravelse eller bisættelse-> Anmodning om begravelse eller ligbrænding. Her kan du også læse meget mere om alt det praktiske i forbindelse med et dødsfald.

Anmodningen kan - ud over af anmelderen selv - også udfyldes af en person, som anmelder har givet fuldmagt til at repræsentere sig.

 

Som pårørende skal man blandt andet tage stilling til, om den afdøde skal begraves eller brændes, hvor det skal foregå (kirke eller kapel).

Brænding eller jordbegravelse
Hvis afdøde ved sin død var medlem af en ligbrændingsforening eller lignende sammenslutning, anses det som udtryk for ønske om ligbrænding, med mindre det godtgøres, at afdøde - uanset sådant medlemskab - havde truffet bestemmelse om, at hans lig ikke skal brændes.

Hvis ikke afdøde på nogen måde har tilkendegivet at ville brændes eller begraves, afgøres dette af de nærmeste pårørende.

Kirkelig handling eller borgerlig begravelse
Hvis afdøde ved sin død var medlem af folkekirken eller et trossamfund uden for folkekirken, anses som udtryk for ønske om, at en præst skal medvirke ved begravelseshandlingen, med mindre det godtgøres, at afdøde - uanset sit religiøse tilhørsforhold - ikke ønskede en kirkelig begravelse.

På tilsvarende måde må det respekteres, hvis afdøde ved sin død ikke var medlem af folkekirken eller et trossamfund uden for folkekirken, må det anses som udtryk for ønske om, at der ikke skal medvirke en præst ved begravelseshandlingen.Borgerlig begravelse kan ikke finde sted fra en kirke.

I Treenigheds sogn er det normalt, at præsten kontakter familien for at aftale et tidspunkt, hvor man kan mødes for at forberede begravelsen/bisættelsen, hører om den afdøde og vælger salmer m.v.




Kor og musik

Læs om Treenighedskirkens Drengekor her


Læs om Gospellers her


FDF i Esbjerg

Fritid med indhold for børn og unge - med masser af aktiviteter i det fri - læs mere her.


De grønne pigespejdere

Fritid med mening. Læs mere om deres aktiviteter her.