Babysalmesang

Klik på billedet for at se indbydelsen

Vi indbyder onsdag formiddage kl. 9.30 mødre og fædre med deres babyer til babysalmesang.

Denne ledes af Benedikte Storm Aa og kirkens organist i samarbejde med kirkens præster.

Der er mange gode grunde til at deltage i babysalmesang. Den musik, barnet hører de første år, kan stimulere dets udvikling i mange positive retninger: Barnet pludrer mere, er mere fysisk aktivt, det er godt for motorikken og barnet er mere interesseret i social kontakt.
 
Kirkerummet er et særligt rum, hvor musik klinger anderledes end hjemme i stuen. Selvom børnene ikke forstår teksterne i salmerne, kan de alligevel opfange lyden, stemningen og ånden i dem. Udover salmer lærer I en masse sanglege, som I også kan hygge jer med derhjemme.
 
Kom og vær med - Det er for babyer fra 0 - 12 måneder sammen med mor eller far.
 
Hver gang starter vi i kirken og slutter af med kaffe/te og brød i kirkens sal. Deltagelse er gratis.
 
Gerne tilmelding til kordegn@treenighedskirken.dk, men I er også velkommen til bare at møde op.